Det samlede folketal faldt med 379 personer fra 2012 til 2013. Dette står i kontrast til det forventede folketal fra fremskrivningen 2012-2040, efter hvilken man skulle kunne forvente en stigning på 17 personer. Det samlede fejlskud blev altså på -396 personer allerede efter 1 år.

 

I figur 1 vises befolkningen 2013 fordelt på 1-års alders klasser og køn i forhold til det i 2012 forventede folketal for 2013. Det ses at især antallet af fødsler blev overvurderet, ligesom der er problemer med at forudsige antallet af 16-19 årige på de enkelte alderstrin.

 

Vi forudsatte at den samlede fertilitet ville være 2,3 børn, men vores foreløbige opgørelse viser at den samlede fertilitet kun blev 2,0 børn i 2012 eller 13 pct. lavere end forventet. Når vi fastlægger forudsætningerne tager vi udgangspunkt i et gennemsnit baseret på erfaringerne fra den seneste 5-års periode. Vi gør os dermed ikke håb om at kunne belyse de tilfældige svingninger, men i stedet den gennemsnitlige udvikling over tid.

 

 

 

Figur 1. Befolkningen 2013 i forhold til det forventede folketal.

Anm. 1-års aldersklasser og køn i pct.

 

Med hensyn til vandringsmønstret for de 16-19-årige, der typisk tager på et kortere efterskoleophold i Danmark, baseres beregningerne på erfaringer for en 10-årig periode. I gennemsnit er det ikke så voldsomt som det ser ud på 1-års aldersklasser. Samlet for de 16-19 årige under et er der i alt 11 personer flere end forventet.

 

I oversigt 2 er forskellen mellem realiseret og forventet antal personer beregnet for forskellige aldersgrupper.

 

Oversigt 2 Folketal i forhold til det forventede folketal i udvalgte aldersgrp.

 

Realiseret

Forventet

Forskel

 

I alt

Mænd

Kvinder

I alt

mænd

kvinder

I alt

mænd

kvinder

I alt

56.370

29.838

26.532

56.766

30.030

26.736

-396

-192

-204

0-6

5.605

2.893

2.712

5.787

2.997

2.790

-182

-104

-78

7-16

8.141

4.130

4.011

8.368

4.251

4.117

-227

-121

-106

17-24

7.343

3.722

3.621

7.233

3.655

3.578

110

67

43

25-59

28.704

15.513

13.191

28.797

15.554

13.243

-93

-41

-52

60-69

4.224

2.474

1.750

4.237

2.478

1.759

-13

-4

-9

70+

2.353

1.106

1.247

2.344

1.095

1.249

9

11

-2

 

Også udviklingen i dødeligheden og den metode vi anvendte i vores fremskrivningsmodel betød isoleret set, at vi overvurderede antallet af dødsfald, da de erfaringer vi baserer beregningerne på i gennemsnit er 2½ gamle. Vi har derfor i 2013-fremskrivningen tilføjet en trendkorrektion af dødeligheden. Uden trendkorrektion overvurderes dødeligheden med omkring 10 personer pr år, hvilket altså ville have akkumuleret til 250 personer over 25 år.